Ud i naturen

Dyrehaven

PortDyrehaven blev i 1670 indrettet til jagtområde af Frederik den III, og det var først i 1756, at haven blev åbnet for almindelige borgere. Siden er folk valfartet til Dyrehaven for at nyde den skønne natur.

Særlig bestanden af kronhjorte og dådyr er fantastisk i Dyrehaven med nogle af Danmarks sundeste og flotteste dyr. Ca. 2000 hjorte af forskellig art kan man støde på i Dyrehaven, og Dyrehaven er mere end bare dyrelivet. Dyrehaven er med sin flotte natur samlingssted for adskellige kulturelle arrangementer såsom Eremitageløbet, Hubertusjagten og Friluftsteatret i Ulvedalene.

Mølleåen

MølleåenDen idylliske Mølleå strækker sig over 25-30 km og har sit udspring i Bastrup Sø. Herfra løber den gennem tre større søer - Farum Sø, Furesøen og Lyngby Sø - til udmundingen ved Strandmøllen i Øresund. På dens vej falder vandet omkring 30 meter og skaber derved en kraft, som tidligere gjorde det muligt at benytte åen til at drive en række vandmøller. Nogle af vandmøllerne eksisterer stadig. Møllernegrundlagde i sin tid Danmarks første industri.

Den smukke natur omkring Mølleåen er altid en oplevelse. De skiftende årstider giver Mølleåen et varierende særpræg, som til enhver tid giver vandreturen et pragtfuldt udgangspunkt. En anden måde at opleve Mølleåen på er ved at leje en kano og selv ”sejle op ad åen”. Det rige dyreliv og de smukke omgivelser er med til at gøre Mølleåen til et af Danmarks flotteste naturområder.
Vinter, forår, sommer eller efterår, Mølleåen er altid en oplevelse.

Møller siden vikingetiden

Lyngby MølleVed Mølleåen har der ligget møller siden vikingetiden, og fordi åen var det nærmeste større vandløb ved København, blev den et centrum for den tidlige danske industri i 1600-tallet. Der opstod fabrikker, drevet af vandets kraft, som fremstillede krudt, klæde, papir samt jern- og kobbervarer. Lyngby Mølle har deltaget i nogle af disse produktioner; men gennem de seneste to århundreder har den næsten udelukkende været kornmølle.

Lyngby Mølle

De to møllebygninger, som Lyngby Mølle består af i dag, er fra 1850 og 1903. Skovlhjulet på den ældste af møllerne, der i dag er en museumsmølle, drives af Mølleåens vand, og inde i møllen vises den traditionelle teknik med stenkværne. Den yngre mølle er udstyret med turbine og valsestole, og selv om maskinerne ikke længere er i brug, bliver der stadig solgt korn- og melprodukter fra møllens butik.

Frederiksdal Mølle

Frederiksdal er opkaldt efter kong Frederik den Tredje, og i 1600-tallet var Frederiksdal Mølle indrettet som kobberværk og derefter papirfabrik. Men fra ca. 1700 var møllen udelukkende kornmølle, og i 1885 blev den sløjfet i forbindelse med udgravningen af Fæstningskanalen. Til gengæld har Frederiksdal i århundreder været et af københavnernes mest populære udflugtssteder.

Brede

Brede var den af Mølleåens møller, der nåede den højeste grad af mekanisering. Først var her krudtmølle i årene 1628-68, derefter kobberværk og fra 1831 til 1956 klædefabrik.

Brede Klædefabrik var Danmarks største af sin slags, og dens store bygningskompleks er bevaret og fredet. Det tilhører i dag Nationalmuseet, som har indrettet det til magasiner, konserveringsværksteder og kontorer samt en udstilling om den danske industris historie. Til fabrikken hørte en hel lille by af arbejderboliger, som imidlertid blev revet ned omkring 1970.

Raadvad

Raadvad MølleRaadvad ligger i Dyrehaven og er en velbevaret lille fabriksby med huse fra perioden ca. 1760-1920. Fabrikken havde først været krudtværk, men fra 1759 til 1973 blev her fremstillet redskaber af jern, lige fra barberblade til plove. Raadvad er stadig et kendt mærke inden for knive og køkkenredskaber; men siden 1973 blev de fremstillet i Brønderslev. Produktionen foregår nu i udlandet.

De gamle bygninger i Raadvad tilhører Skov- og Naturstyrelsen. Fabriksbygningerne er udlejet til forskellige håndværksfirmaer og -værksteder og Center for Bygningsbevaringr.

Stampen

Stampen MølleStampen ligger lige som Raadvad i Dyrehaven og var tidligere en klædefabrik med rødder tilbage til en valkemølle oprettet på Christian den Fjerdes tid omkring 1620. Klædefabrikken blev nedlagt i 1914, og derefter brugtes de tilbageværende bygninger til fremstilling af acetylen. Denne produktion ophørte i 1971, og de sidste oprindelige bygninger blev fjernet. I stedet genopførte Nationalmuseet et lille uldspinderi fra Rebstrup i Himmerland. Det skulle være begyndelsen til et arbejdende industrimuseum langs Mølleåen, men kun uldspinderiet blev færdigt. Her kunne man se, hvordan fåreulden bliver forarbejdet til garn på maskiner drevet af Mølleåens vand.

Ørholm

Ørholm er som én af Mølleåens ældste industrimøller begyndt som krudtværk. Fra 1793 til 1923 var Ørholm papirfabrik, og lige som på den nærliggende Nymølle er de bevarede bygninger opført til papirproduktion. Siden dannelsen af De Forenede Papirfabrikker i 1889 var Ørholm en del af denne koncern, og her blev udelukkende produceret emballagepapir, men tidligere var her blevet fremstillet alle slags skrive- og trykpapir.

Mange gamle breve og indberetninger i Rigsarkivet er skrevet på Ørholmpapir, som kan kendes på vandmærket. Fra 1935 til 1977 anvendtes fabriksbygningerne i Ørholm af fabrikken Lama, der fremstillede springmadrasser. Lama-mærket findes stadig; men nu bliver madrasserne produceret i Hurup i Thy.

Aamosen

Lyngby Åmose

I Lyngby søs nordlige ende ligger Lyngby Åmose, et helt landskab i sig selv. Mosen blev i sin tid dannet ved naturens kraft. Det skete ved, at vegetationen voksede ud over den nordlige del af Lyngby Sø, og derved blev der dannet sumpe og næringsrige kær. I dag er området stadig mose, men gennem de sidste 50 år er trævæksten taget voldsomt til, så mosen i dag er dækket af skov. Det, der gør Åmosen til en særlig oplevelse, er det rige planteliv, der har gjort Åmosen til en enestående værdifuld botanisk lokalitet. Udover plantelivet har mosen også et unikt dyreliv.

 


Annoncer